Ansat på laboratorie i Wuhan kan være smittet af flagermus som den første, siger dansk WHO-chef

Trods WHO's konklusion om, at laboratorieudslip var "ekstremt usandsynligt", siger chefefterforsker nu, at patient nul godt kan være laboratorieansat.

Det første udbrud af coronavirus i Kina i efteråret 2019 kan godt være startet af en ansat på et af byens laboratorier, som er blevet smittet af en flagermus under feltarbejde eller på et af laboratorierne i Wuhan.

En medarbejder, der blev smittet i felten ved at tage prøver, hører under en af de sandsynlige hypoteser

Peter Embarek, leder af WHO's mission til Wuhan i januar 2021

Det vurderer Peter Embarek, der var leder af det eksperthold, som Verdenssundhedsorganisationen (WHO) sendte til Kina i foråret 2021 for at undersøge sygdommens oprindelse.

Faktisk siger han nu til TV 2, at det hører til en af de sandsynlige teorier, at en person med tilknytning til et laboratorie var den første smittede.

Fra "ekstremt usandsynligt" til "sandsynligt"

Eksperterne fra WHO udgav ellers en rapport efter rejsen til Kina, hvor teorien om at coronasmitten begyndte med et udslip fra et laboratorie i Wuhan blev beskrevet som "ekstremt usandsynlig".

Til gengæld var det ifølge eksperterne "sandsynligt", at pandemien begyndte ved, at en flagermus smittede et menneske.

Og nu siger Peter Embarek så, at smitten godt kan være sket ved indsamling af – eller arbejde med – flagermus i forbindelse med den forskning, der fandt sted i Wuhan.

Altså at en smittet laboratoriemedarbejder er et sandsynligt scenarie trods formuleringerne i rapporten.

- En medarbejder, der blev smittet i felten ved at tage prøver, hører under en af de sandsynlige hypoteser. Det er der, hvor virussen springer direkte fra en flagermus til et menneske. I det tilfælde ville det så være en laboratoriemedarbejder i stedet for en tilfældig landsbybeboer eller anden person, som har regelmæssig kontakt med flagermus. Så den ligger faktisk i den sandsynlige kategori, siger Peter Embarek til TV 2.

Han understreger, at WHO's eksperter ikke fandt nogen direkte beviser for, at udbruddet af coronavirus hænger sammen med den forskning i flagermus, der blev foretaget på Wuhans laboratorier.

Jeg spørger ledelsen: "Hvor gammelt er laboratoriet?" Og så siger de: "Jamen, det er fra december 2019"

Peter Embarek, leder af WHO's mission til Wuhan i januar 2021

Men eksperterne fandt frem til flere ting, som ifølge Peter Embarek bør undersøges yderligere.

Et svært samarbejde med Kina

Flagermusene er centrale i efterforskningen af, hvor sygdommen kommer fra, da den nærmeste kendte slægtning til den virus, som er skyld i pandemien, lever i flagermus af arten hesteskonæser.

Der lever ingen af den type hesteskoflagermus i det fri i Wuhan-området, og de eneste personer, som man med sikkerhed ved, har været tæt på hesteskoflagermus er ansatte ved byens laboratorier.

Alligevel var det vanskeligt for WHO's eksperthold overhovedet at drøfte laboratorieteorien med kineserne.

- Indtil 48 timer før vi var færdige med hele missionen, havde vi stadig ikke nogen aftale om, at vi ville snakke om laboratoriedelen i rapporten, så det var lige til det sidste, at der blev diskuteret, hvorvidt det skulle med eller ej, siger Peter Embarek.

Det var dog lykkedes eksperterne at besøge to laboratorier i Wuhan.

Begge laboratorier arbejder – eller har arbejdet – med flagermus, og her sørgede de kinesiske myndigheder for at samle en gruppe ansatte, der kunne svare på spørgsmål.

- Vi fik ikke kig på laboratoriebøger eller dokumenter direkte fra laboratoriet. Vi fik en præsentation, og så fik vi snakket om og stillet de spørgsmål, vi havde lyst til at stille, men vi fik ikke set på noget dokumentation overhovedet, siger Peter Embarek.

Det andet laboratorie i Wuhan

Selvom det topsikrede laboratorie hos Wuhans Institut for Virologi har fået mest opmærksomhed, er der ifølge lederen af WHO's eksperter også grund til at se på det andet, som er drevet af de kinesiske sundhedsmyndigheder (CDC).

- Deres sidste publikation om arbejdet med flagermus var fra 2013, men det er ikke ensbetydende med, at de ikke har arbejdet med flagermus siden. Så vidt vi forstår, så arbejder de mest med parasitter, og ikke så meget med virus, så de har arbejdet med parasitter fra flagermus, siger Peter Embarek.

Under besøget gjorde han en opsigtsvækkende betragtning.

- Jeg spørger ledelsen: "Hvor gammelt er det her laboratorie?" Og så siger de: "Jamen, det er fra december 2019. Der flyttede vi til de her nye laboratorier 2. december 2019", siger Peter Embarek.

CDC's nye lokaler ligger kun 500 meter fra det marked, der var pandemiens epicenter i de første uger i december 2019.

- Det er interessant, at laboratoriet flyttede 2. december 2019. Det er den periode, hvor det hele startede, og man ved, at når man flytter et laboratorie, så er det forstyrrende for alt, siger Peter Embarek.

Han tilføjer, at der er brug for at indsamle mere viden om, hvad der er foregået, hvis man vil blive klogere på, hvilken rolle CDC's laboratorie kan have spillet.

- Man skal også flytte virussamlingen, prøvesamlingen og andre samlinger fra det ene sted til det andet. Hele den procedure er altid et forstyrrende element i et laboratories daglige arbejdsgang, så derfor vil det på et tidspunkt også være interessant at kigge på den periode og det her laboratorie, siger Peter Embarek.

De fire muligheder

Han fortæller, at WHO's besøg i Wuhan var af videnskabelig karakter og ikke en reel efterforskning.

Derfor afhang det meste af kinesernes velvillighed.

I starten ville de ikke have noget som helst om laboratoriet med

Peter Embarek, leder af WHO's mission til Wuhan i januar 2021

Da slutrapporten skulle skrives, blev der også forhandlet intensivt med kineserne om, hvad der måtte stå.

- I starten ville de ikke have noget som helst om laboratoriet med, fordi det var umuligt, og derfor skulle man ikke spilde tid på det. Vi insisterede på, at vi skulle have det med, fordi det var en del af hele problematikken omkring, hvor virussen kom fra, siger Peter Embarek

Han fik kogt de mulige scenarier for, hvordan pandemien begyndte, ned til fire styk.

Enten havde en flagermus smittet et menneske direkte.

Eller også var et menneske blevet smittet af et produkt, der var inficeret med flagermusvirus.

Eller også havde en flagermus smittet et andet dyr, der så havde smittet et menneske.

Eller også var den begyndt på et af Wuhans laboratorier.

"Ekstremt usandsynligt" var et kompromis

Muligheden for, at et laboratorie var indblandet, var meget svær at komme igennem med over for Peter Embareks kinesiske forhandlingspartner.

- Jeg sagde: "Hør nu her. Vi skal have det her med, ellers har vi ingen rapport. Den kommer ikke til at blive godkendt eller accepteret som en fornuftig, troværdig rapport", og det kunne han godt se, men han fortalte mig også, at for dem er det svært at acceptere den diskussion om et laboratorie, siger Peter Embarek.

Til sidst lykkedes det dog, hvis laboratorieteorien blev kategoriseret som "ekstremt usandsynlig".

Peter Embarek selv hældede til, at teorien var "usandsynlig", men gik på kompromis.

- Der var andre ting, jeg ville have på plads, før vi blev færdige. Så det var et bevidst valg, siger han.

Han har selv tænkt over, hvorfor laboratorieteorien mødte så megen modstand.

- Det er nok fordi, det er ensbetydende med, at der ligger en menneskelig fejl bag sådan en hændelse, og det er de ikke særlig glade for at indrømme. Der er dels den der traditionelle asiatiske følelse af, at man ikke skal tabe ansigt, og så fokuserer hele systemet også meget på, at man er ufejlbarlig, og at alt skal være perfekt. Det kan også være, at nogen vil skjule noget. Hvem ved? siger Peter Embarek.

De vigtige detaljer

Da ekspertgruppens rapport udkom, var alle fire mulige scenarier med, men selvom laboratorieteorien blev beskrevet som "ekstremt usandsynlig", siger Peter Embarek altså nu, at man ikke skal se så snævert på ekspertgruppens definitioner.

- Man skal passe på, at man ikke deler og separerer de der fire hypoteser fuldstændig fra hinanden, fordi de er meget tæt linket sammen, og man kan godt have nogle scenarier, hvor man går fra den ene hypotese til den anden, siger han og kommer med et eksempel.

- Laboratorieudsliphypotesen dækker faktisk flere scenarier. Et af dem er, at en medarbejder på laboratoriet bliver smittet ude i felten, mens han eller hun samler prøver i en flagermusgrotte. Selvom den hører med under laboratorieudslip, hører den også med under den første hypotese, vi har, altså direkte overførsel fra flagermus til menneske, og den hypotese har vi betragtet som en sandsynlig hypotese, siger Peter Embarek.

En helt anden type undersøgelse

Hvis teorien om, at coronavirus måske undslap fra et laboratorie eller kom ud i Wuhan fra en laboratoriemedarbejder, skal undersøges nærmere, vil det ifølge Peter Embarek kræve et helt andet niveau af samarbejde fra kinesisk side.

- Så er det ikke videnskabelige studier mere, så er det mere sådan nogle audits, hvor man foretager en nærmest politiagtig undersøgelse og går ind og tjekker alt, hvad der er på sådan et laboratorie, siger han.

- Man skal tjekke sikkerhedsbøger, laboratoriebøger, forskningsplaner og biosamlinger. Man går det hele igennem og interviewer alle de ansatte separat. Så det er en helt anden type arbejde end videnskabelige undersøgelser, siger Peter Embarek.

En af de forskere, der bakker op om en yderligere undersøgelse af forholdene i Kina, er den danske evolutionsbiolog og professor på UC Berkeley i Californien Rasmus Nielsen.

- Jeg har været ude tidligere og argumenteret relativt hårdt for, at det var ikke et laboratorielæk. Det var ikke særlig sandsynligt, siger Rasmus Nielsen til TV 2.

Han er dog ikke længere helt så afvisende.

I begyndelsen af juni skrev han for eksempel på Twitter, at han gerne vil have opklaret, om der rent faktisk var et læk.

Han ønsker klarhed, fordi de kinesiske myndigheder pludselig er begyndt at føre streng kontrol med forskning i sygdommens oprindelse i Kina.

- Når jeg alligevel synes, vi skal undersøge hypotesen om et laboratorielæk, så er det af flere forskellige grunde. En af dem er den måde, den kinesiske regering har forholdt sig på. De har prøvet at undertrykke al forskning inden for det her område. Vi kan jo ikke vide, om det er fordi, de bare vil prøve at kontrollere fortællingen, eller om det er fordi, de har noget at skjule, siger han.

Indtil videre har myndighederne i Kina kun forholdt sig til laboratorieteorien et enkelt sted, nemlig i WHO's rapport.

Og selvom kineserne er ekstremt afvisende, mener chefforhandler Peter Embarek, at det var en sejr overhovedet at få dem til at tale om det.

- Der er kun fire sider i rapporten om det, men det er fire meget specielle sider. Fire gyldne sider vil jeg sige, vi har her. Det er det eneste sted, hvor man snakker om det fra kinesisk side, siger han.

Efter WHO's besøg i Wuhan har Kina kun forholdt sig til muligheden for et laboratorieudslip i afvisende vendinger.

16. juli 2021 kom WHO med en plan for yderligere studier i Kina.

Her foreslår organisationen blandt andet at gennemføre audit, som er tilbundsgående politimæssige undersøgelser af relevante laboratorier i Wuhan.

Men Kinas vicesundhedsminister, Zeng Yixin, afviste blankt et nyt besøg.

- Da jeg først så WHO's anden fase i efterforskningen af coronavirussens oprindelse, blev jeg for at være helt ærlig meget overrasket, sagde Zeng Yixin.

- I planen er hypotesen om, at Kina har overtrådt laboratorieprocedurerne og forårsaget et laboratorielæk prioriteret som en af de ting, der skal efterforskes. I den henseende synes jeg, at planen tilsidesætter sund fornuft og er i modstrid med videnskaben, lød det fra styrets repræsentant.

Se dokumentaren 'Virusmysteriet' lige nu på TV 2 Play.